Min mand og jeg købte hus i slutningen af 80’erne. Jeg har altid haft den opfattelse, at huset juridisk set var vores fælles ejendom, men ved et tilfælde er jeg imidlertid blevet vidende om, at kun min ægtefælle står som ejer af huset.
Vi blev gift nogle år før huskøbet, har voksne børn sammen og min mand har børn fra tidligere forhold. Vi er begge arbejdsaktive indenfor det offentlige system.
Da jeg ikke kender meget til jura, har jeg søgt information på nettet, hvilket har affødt endnu flere spørgsmål for mit vedkommende. Blandt andet følgende:
Hvordan står jeg rent juridisk, hvis min mand dør før mig?
Hvordan står jeg i forhold til en skilsmisse?
Hvilke ulemper kan det give mig, fx i forbindelse med arv og skifte, at huset kun står i min ægtefælles navn?
Har jeg et juridisk problem?
Hvad kan I råde mig til?
“B.M.E.”
Svar:
Hvis din mand har en sund økonomi, kan du tage det helt roligt. Det har nemlig ingen betydning i relation til arv, skifte, skilsmisse m.v., om huset står i begge jeres navne eller kun i din mands navn, når I har fælleseje i jeres ægteskab.
Det er kun, hvis din mand har en gæld, som ikke modsvares af aktiver, fx en studie- eller spillegæld, at det kan få økonomisk betydning for dig, at huset står i din mands navn. Derfor har du næppe et juridisk problem, som der bør gøres noget ved.
Der er intet til hinder for, at din mand forærer dig halvdelen af huset, så du også får dit navn på skødet. Men da en sådan ændring udløser ganske store udgifter til udformning af dokumenter og tinglysning, vil den sandsynligvis ikke være pengene værd.
J.G./E.F.