• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Opfordring til Magnus Heunicke.og Folketingets Sundhedsudvalg

Kære Magnus Heunicke.

En del kommuner opfordrer deres borgere til at anmelde socialt bedrageri, hvis de bliver opmærksomme på folk, der snyder sig til at få sociale ydelser, som de pågældende borgere ikke er berettiget til, se fx denne opfordring på Langeland Kommunes hjemmeside:

Anmeld socialt snyd
Langeland Kommune har fokus på at forhindre, at borgere får udbetalt offentlige ydelser, som de ikke er berettiget til. Derfor har vi en kontrolgruppe. Gruppens arbejde er både at forebygge og forhindre misbrug af offentlige ydelser. Sociale ydelser skal udbetales ud fra borgerens faktiske forhold – hverken mere eller mindre. Vi tager alle henvendelser alvorligt og undersøger dem grundigt. Hvis du har mistanke om socialt snyd, kan du anmelde det her på siden. Når du har sendt en anmeldelse, vil du ikke kunne få at vide, hvad der sker i sagen. Det er fordi, du ikke er part i sagen, og derfor må vi ifølge forvaltningsloven ikke give oplysninger til andre end den, der er part i sagen.
Men hvor anmelder lovlydige borgere de kommuner, fx Langeland Kommune, der begår socialt bedrageri over for syge og handicappede borgere og dermed snyder sig til besparelser, kommunerne ikke er berettiget til?

Det må nødvendigvis være til socialministeren og til Folketingets Sundhedsudvalg. Derfor er dette min anmeldelse af Langeland Kommune, hvor jeg har beskrevet kommunens sociale bedrageri i nedenstående debatindlæg,

Desuden vil jeg i forlængelse af skandalen på det århusianske plejehjem opfordrer sundhedsminister Magnus Heunicke og sundhedsudvalget til at revidere en sociallovgivning, der er åbenbart urimelig, og hvor en del kommuner har fundet ud af, at det er risikofrit og gratis at se stort på reglerne i lov om retssikkerhed på det sociale område og de præceptive regler i serviceloven.

Selv om landets kommuner har pligt til at rådgive syge- og handicappede borgere om deres rettigheder og muligheder, jf. lov om retssikkerhed på det sociale område, sker der intet ved helt bevidst at undlade det.
Desuden er der ingen sanktioner over for de kommuner, der helt bevidst vildleder borgerne for uretmæssigt at spare sociale udgifter, selv om borgerne har et egentligt retskrav på hjælpen, fx en ordning med personlige assistenter (en såkaldt BPA-ordning) efter servicelovens § 96 stk. 1.

Som jurist finder jeg det komplet uforståeligt og beskæmmende, at kommuner kan se bort fra dansk lovgivning, uden det kan straffes, og uden det får økonomiske konsekvenser.
Desuden er det nærmest umenneskeligt, at der i serviceloven findes en regel – § 97 – som helt bogstaveligt kan fængsle folk i deres egne hjem, hvis de får stærkt svækket syn eller bliver blinde, efter de er fyldt 67 år.
Hvad er det dog for en politik?

Hvis handicappede borgere klager over den manglende rådgivning eller kommunernes mange forkerte afgørelser efter serviceloven, kan det i bedste fald bevirke, at Ankenævnet beder kommunerne behandle sagen endnu en gang. Der er ingen sanktioner overhovedet, og det er tankevækkende, så mange borgere, der får ret, hvis de bruger måneder og kæmper sig vej til Ankestyrelsen, men ofte uden Ankestyrelsens afgørelse – om at genbehandle sagen – kan bruges til noget som helst. Her på Langeland er det nærmest fast praksis, at den ny behandling af en sag blot resulterer i det samme negative resultat.
Ret beset er det på tide, at der oprettes et helt nyt neutralt klagesystem med magtfulde virkemidler og økonomiske sanktioner over for de kommuner, der snyder syge og handicappede borgere samt en særlig forvaltningsdomstol med solidt kendskab til den sociale lovgivning.

Personligt håber jeg, at denne henvendelse får sundhedsministeren og sundhedsudvalget til at revidere de omtalte regler og indføre sanktioner, der tvinger landets kommuner til at indføre en seriøs og anstændig handicappolitik.
Jeg besvarer hellere end gerne spørgsmål om mine erfaringer, efter jeg blev lammet i venstre side af kroppen af en blodprop i hjernen og kom retur til min bopælskommune. Et forløb jeg har beskrevet detaljer fra på en af mine hjemmesider.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund
Søndergade 9, Lohals,
5953 Tranekær.

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt