Min mand blev dræbt ved en trafikulykke for ni år siden, og her fik jeg det hele, så jeg kunne sidde i uskiftet bo med vores søn.
Nu bor jeg sammen med en anden mand i hans hus, og vi har talt en del om at blive gift. Men det kan jeg ikke, når jeg sidder i uskiftet bo.
Min søn opfordrer mig til at blive gift, og han siger, at jeg bare kan tage det hele med ind i et nyt ægteskab.
Kan I oplyse, hvordan jeg kan gøre det?
Er der noget, som min søn skal underskrive?
”J.F.”
Svar:
To gange JA!
Du kan ikke tage et uskiftet bo med ind i et nyt ægteskab. Og det gælder, uanset om din søn vil give tilladelse til det.
I stedet kan din søn give afkald på skifte efter sin far, og det vil samtidig være ensbetydende med, at han giver afkald på arv efter sin far.
Et sådant afkald kan gives såvel mod betaling som uden betaling, og det medfører, at du efterfølgende kan få hele boet udlagt, dvs. så du ikke længere sidder i uskiftet bo. Derefter opfylder du lovens betingelser for at kunne indgå et nyt ægteskab.
J.G./E.F.