• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Ny lejer ønsker ikke skaden udbedret

Jeg er lige flyttet ud af en lejlighed, og der er tale om privat udlejning. Inden jeg flyttede, malede jeg lejligheden, hvilket blev godkendt af udlejeren. Vi gennemgik lejligheden sammen, og udlejeren fandt, at alt var ok, bortset fra nogle mærker i gulvet.
Nu vil udlejer have knap 2.000 kr. af mit depositum til at finansierer den omtalte skade, når gulvet skal skiftes.
Den nye lejer er flyttet ind, og han ønsker ikke gulvet udbedret.
Kan udlejeren tilbageholde et estimeret beløb til vedligeholdelse/reparation, efter den nye lejer er flyttet ind?
Jeg mener, at hvis den nye lejer har sagt god for lejligheden og har fået nøglerne, så kan udlejer ikke længere kræve penge til vedligeholdelse.
Er jeg helt forkert på den?
”D.R.”

Svar:
To gange JA!
Når din udlejer ved gennemganen af lejligheden meddelte, at der var en skade, som du hæfter for, så er det uden betydning, hvad den nye lejer mener, og om lejeren rent faktisk er flyttet ind.
Du hæfter for udgiften til at få skaden udbedret, men du kan maksimalt forpligtes til at betale den faktiske udgift.
Hvis udlejeren vil vente med udbedringen, indtil hele gulvet skal skiftes, kan du forlange, at udlejeren dokumenterer, hvad en reparation her og nu ville koste. Og gør udlejeren det, kan udlejeren modregne beløbet i det depositum, som du har indbetalt.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt