En af mine søstre ønsker, at jeg skal være gudmor ved dåben af hendes søn. Den lokale præst har imidlertid opfordret hende til at finde en anden, fordi jeg ikke er medlem af folkekirken.
Kan præsten forbyde, at jeg bliver gudmor?
Jeg meldte mig ud af folkekirken for otte år siden, fordi en anden præst nægtede at medvirke ved en højtidelighed, hvor vi ønskede at få sunget to sange, som afdøde havde ønsket i forbindelse med sin begravelse. Præsten begrundede sin afvisning med, at det ikke var officielle salmer.
Kan en præst nægte at medvirke med den omtalte begrundelse?
Har jeg ret til at deltage ved gudstjenester, barnedåb m.v. i kirker, når jeg har meldt mig ud af folkekirken?
"J.H."
Svar:
NEJ! og to gange JA!
Hvis du er døbt i den kristne tro, kan præsten ikke afvise dig som gudmor. Det fremgår af en forordning fra 1828, som fortsat gælder, og hvor der står følgende:
"Til Faddere ved Daaben maa Ingen antages, som ikke bekiender sig den christelige Religion. Ei heller Nogen, som ikke endnu er confirmeret. løvrigt bør det have sit Forblivende ved Lovens 2-5-5, hvorhos der ved enhver Daab bør i det mindste være tre Vidner".
Der er ingen juridiske konsekvenser forbundet med at være gudmor eller gudfar. Her er udelukkende tale om en religiøs tradition, som udelukkende kan give moralske forpligtelser i forhold til barnet.
En præst kan nægte at medvirke ved den del af en begravelse, fx en højtidelighed i kapellet eller kirken, hvor der bliver sunget andre sange end de officielle salmer. Den pågældende præst kan dog ikke nægte at medvirke ved den efterfølgende jordpåkastelse på selve graven.
Du er i din gode ret til at reagere ved at melde dig ud af folkekirken, og herved sparer du fremover udgiften – i form af kirkeskatten – til den gejstlige betjening, som I alligevel ikke kunne få ved den omtalte begravelse.
Selv om du har meldt dig ud af folkekirken, har du fortsat ret til at deltage i gudstjenester m.v., for der står følgende i loven:
"Folkekirkens gudstjenester er offentlige".
J.G./E.F.