• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Sognepræst ser helst en ny gudmor

En af mine søstre ønsker, at jeg skal være gudmor ved dåben af hendes søn. Den lokale præst har imidlertid opfordret hende til at finde en anden, fordi jeg ikke er medlem af folkekirken.
Kan præsten forbyde, at jeg bliver gudmor?
Jeg meldte mig ud af folkekirken for otte år siden, fordi en anden præst nægtede at medvirke ved en højtidelighed, hvor vi ønskede at få sunget to sange, som afdøde havde ønsket i forbindelse med sin begravelse. Præsten begrundede sin afvisning med, at det ikke var officielle salmer.
Kan en præst nægte at medvirke med den omtalte begrundelse?
Har jeg ret til at deltage ved gudstjenester, barnedåb m.v. i kirker, når jeg har meldt mig ud af folkekirken?
"J.H."

Svar:
NEJ! og to gange JA!
Hvis du er døbt i den kristne tro, kan præsten ikke afvise dig som gudmor. Det fremgår af en forordning fra 1828, som fortsat gælder, og hvor der står følgende:
"Til Faddere ved Daaben maa Ingen antages, som ikke bekiender sig den christelige Religion. Ei heller Nogen, som ikke endnu er confirmeret. løvrigt bør det have sit Forblivende ved Lovens 2-5-5, hvorhos der ved enhver Daab bør i det mindste være tre Vidner".
Der er ingen juridiske konsekvenser forbundet med at være gudmor eller gudfar. Her er udelukkende tale om en religiøs tradition, som udelukkende kan give moralske forpligtelser i forhold til barnet.
En præst kan nægte at medvirke ved den del af en begravelse, fx en højtidelighed i kapellet eller kirken, hvor der bliver sunget andre sange end de officielle salmer. Den pågældende præst kan dog ikke nægte at medvirke ved den efterfølgende jordpåkastelse på selve graven.
Du er i din gode ret til at reagere ved at melde dig ud af folkekirken, og herved sparer du fremover udgiften – i form af kirkeskatten – til den gejstlige betjening, som I alligevel ikke kunne få ved den omtalte begravelse.
Selv om du har meldt dig ud af folkekirken, har du fortsat ret til at deltage i gudstjenester m.v., for der står følgende i loven:
"Folkekirkens gudstjenester er offentlige".
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt