• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Pludselig var der plantet hæk

Min kone og jeg har boet i vort hus i snart 16 år, og i alle årene har der været en bræmme med små buske og planter i skellet mellem vor nabo og os. En beplantning som vi har været meget tilfredse med, da den giver os udsigt over et naturområde på den anden side af naboens grund.
For et halvt år siden døde vor nabo, og huset blev solgt til et yngre par, som vi ikke har kontakt med. Pludselig har parret fjernet nogle buske og plantet en ligusterhæk i skellet, og den er foreløbig godt en meter høj.
Kan vi gøre noget for at få udsigten igen?
"L.V."

Svar:
MÅSKE!
Jeres nye naboer har ikke ret til at plante en hæk i skellet uden at tale med jer. Det fremgår af hegnslovens § 7 stk. 1:
" Enhver grundejer er med de i § 8, stk. 2, og § 11 fastsatte undtagelser pligtig, når naboen forlanger det, at deltage i udgiften eller arbejdet med rejsning af fælleshegn og afgive halvdelen af den dertil fornødne jord. Kan parterne ikke enes om hegnets beskaffenhed og dimensioner, må rejsningen ikke påbegyndes, før hegnsynets afgørelse herom foreligger".
I kan indlede en sag ved hegnssynet for at få afklaret, hvad der eventuelt skal være af hegn mellem jeres ejendomme. Men tjek forinden, om der skulle være fastsat særlige regler om hegn i den lokalplan, der gælder for jeres område. Sådanne regler går i et vist omfang forud for de regler, der findes i hegnsloven.
Inden I eventuelt indleder en sag ved hegnssynet, kan I tage en snak med jeres nye naboer. Måske er de lydhøre over for jeres ønsker.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt