• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Auktionshus nægter mig fortrydelsesret

For cirka tre uger siden fik jeg hammerslag på et armbåndsur, som jeg købte via Internet på en auktionsside. I den bekræftelse, som jeg modtog straks efter købet pr. e-mail, stod der, at jeg skulle betale regningen inden for tre dage.
Da jeg havde bestilt forsendelse, gik der yderligere ni dage, før jeg pr. post modtog den købte vare, som viste sig ikke at svare til min forventning. Derfor meddelte jeg nogle dage senere auktionshuset, at jeg ville bruge min fortrydelsesret. Men det blev afvist med den begrundelse, at jeg fra købsdagen havde 14 dages fortrydelsesret, og at denne frist var overskredet.
Kan det være rigtigt, når jeg modtog varen 12 dage efter, jeg havde fået hammerslag?
Auktionshuset henviser til følgende i den bekræftelse, som jeg modtog pr. e-mail lige efter købet:
”Fortrydelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor du har modtaget oplysninger om fortrydelsesretten og oplysninger om, hvor du skal henvende dig for at udøve fortrydelsesretten”.
”N.J.K.”

Svar:
Nej!
Det er i strid med forbrugeraftaleloven, hvis auktionshuset skriver som omtalt, for fortrydelsesfristen regnes som udgangspunkt fra den dag, hvor du har fået det købte i hænde.
Da du har bestilt auktionshuset til at levere varen for din regning, gælder din fortrydelsesfrist fra det tidspunkt, hvor du modtog pakken.
Send auktionshuset et anbefalet brev, som du af bevismæssige grunde beholder en kopi af, og hvor du fastholder, at du er blevet afvist på et forkert retsgrundlag.
Tilføj at du ønsker auktionshusets skriftlige svar, da du om nødvendigt agter at gå videre med sagen.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt