Vores søn er gift for anden gang, og hans kone har to børn fra sit tidligere forhold. Selv har vores søn et barn – en datter – som bor fast hos ham.
Vi ønsker på ingen måde, at det bliver vores søns nye kone og hendes børn, der skal have gavn af arven efter os. Derfor vil vi sikre, at alt, hvad vi efterlader os, skal gå til vores søn og hans datter.
Hvis vores søn dør før sin nye kone, og hvis han forinden har fået arven efter os, kan I så oplyse, hvor stor en andel af arven, som hans kone får?
Kan I også oplyse, hvad vi kan gøre for at mindste den omtalte andel?
”L.M.”
Svar:
To gange JA!
Hvis der er fælleseje i jeres søns ægteskab, og hvis der ikke er oprettet et testamente, kan 75 % af arven efter jer havne hos jeres nye svigerdatter. Hun får først halvdelen, når fællesboet deles, og derefter arven hun halvdelen af resten.
Men denne andel kan I nedbringe til 12,5 procent, ved at oprette et testamente, hvor I gør arven til jeres søns fuldstændige særeje, og hvor I samtidig indsætter en såkaldt successionsrækkefølge.
Ved at gøre arven til jeres søns fuldstændige særeje, får I sikret, at hvis han dør før sin kone, så får jeres barnebarn halvdelen af det, jeres søn har arvet efter jer, mens han kone arver den anden halvdel.
Andelen til jeres barnebarn kan som omtalt gøres endnu mindre ved tillige at bestemme, at den såkaldte friarv, som jeres søn arver efter jer – og det er 3/4 af hele hans arv efter jer – skal gå videre til hans datter, dvs. til jeres barnebarn, såfremt han ikke når at bruge den i levende live. Et sådant vilkår kaldes for en successionsrækkefølge.
De to vilkår bevirker, at 87,5 % af arven efter jer går direkte videre til jeres barnebarn, såfremt jeres søn ikke bruger den, og dermed er der kun 12,5 % til jeres søn enke.
J.G./E.F.