• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Nye naboer har opsat et flethegn

Vi fik nye naboer for cirka et halvt år siden. Det er et yngre par, som ikke bruger ret megen tid i haven. Derfor har de to unge mennesker fjernet hækken i skellet mellem vores grunde og opsat et flethegn, som de har malet på deres side.
Flethegnet er blevet opsat, mens vi har været i vores sommerhus, og vi er ikke blevet spurgt på forhånd. Det hele ser herrens ud, og malingen er løbet ned mange steder på vores side af hegnet.
Vi har forsøgt at tage en snak med det unge par, men de "gider ikke klippe hæk" – som de siger – og de holder fast i, at de har ret til at opsætte hegnet, når de selv betaler udgiften.
Kan vi få de unge mennesker dømt til at fjerne flethegnet og plante en ny hæk i stedet?
"O.L."

Svar:
JA!
I behøver på ingen måde gå til domstolene for at få de unge naboer til at indse, at de har overtrådt reglerne på dette område. I stedet kan I nøjes med en sag ved hegnssynet.
Jeres nye naboer må ikke fjerne en hæk i skellet, dvs. et såkaldt fælleshegn, og opsætte et flethegn i stedet, medmindre det forinden er aftalt med jer. Det fremgår af hegnslovens § 12, der fastslår følgende:
"Ønskes et fælleshegn ombyttet eller ændret til hegn af anden beskaffenhed, og kan overenskomst herom ikke opnås, afgør hegnssynet, om dette ønske bør imødekomme".
"Inden afgørelse herom træffes, må hegnssynet underkaste forholdene på begge de tilstødende ejendomme en samlet overvejelse, og kun såfremt den foreslåede hegnsmåde under hensyn til den brug, der gøres af de tilstødende jorder, og de øvrige forhold… frembyder overvejende fordele, bør den ønskede ombytning eller ændring af hegnet tillades".

Hvis jeres naboer ikke frivilligt skifter mening, kan I bede hegnssynet give dem et pålæg om at fjerne flethegnet og plante hæk i stedet. Desuden kan I sandsynligvis få hegnssynet til at pålægge naboerne at opføre et midlertidigt hegn ved siden af fælleshegnet, så der bliver en passende afskærmning mellem de to grunde, indtil hækken igen er vokset op.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt