• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Nabo har skamferet ligusterhæk

Hidtil har der været en knap to meget høj ligusterhæk mellem vores og naboens grund. Et fælles hegn som vi har klippet på hver vores side, og hvor vi hver især har klippet indtil midten af toppen.
Nu har vores nye naboer skamferet hækken, der er skåret ned til under 1,5 meter højde og klippet så kraftigt på deres side, at den hælder ind på vores side.
Vi har forgæves forsøgt at tale med naboerne. De mener, hækken var blevet alt for stor, og at den tog udsigten fra deres grund. Derfor er de af den faste overbevisning, at hækken skal holdes i en højde under 1,5 meter.
Er det os, der skal betale, hvis vi anmoder om et hegnssyn?
Kan I oplyse, hvad et hegnssyn koster?, og hvordan vi får det sat i gang?
"P.L."

Svar:
MÅSKE! og to gange JA!
De fleste hegnssyn har en blanket, som I kan hente via Internet og udfylde. Ellers kan I kontakte kommunen, der udpeger medlemmerne af hegnssynet, og som kan orientere jer om, hvordan I kontakter hegnssynet.
Her får I et uddrag af de regler, der omhandler en sådan begæring:
"Begæring om afholdelse af hegnsynsforretning indgives skriftligt til formanden for vedkommende hegnsynsdistrikt".
"Begæringen skal indeholde oplysning om matrikelbetegnelsen for klagerens ejendom samt en fremstilling af de forhold, der ønskes undergivet hegnsynets bedømmelse, og af de påstande, der agtes nedlagt. Endvidere skal i begæringen opgives med navn og bopæl, hvem der ønskes indkaldt til forretningen, samt, hvis klageren er bekendt hermed, tillige matrikelbetegnelsen for indklagedes tilstødende grund".
Et hegnssyn koster 1.125 kr., og det er op til hegnssynet at afgøre, hvem der skal betale. Beløbet skal betales af den part, der taber sagen, og ind imellem beslutter hegnssynet, at udgiften skal deles mellem parterne.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt