• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min nabo har mistet sit skøde

De seneste år har jeg hjulpet min nabo med såvel praktiske som økonomiske forhold, fordi han er kommet godt op i alderen. Nu ønsker min nabo at sælge sit hus, men han kan ikke finde sit skøde.
Kan I oplyse, hvad han skal gøre i den situation?
Gør man klogt i at opbevare sit skøde i en bankboks?
"B.A."

Svar:
JA! og NEJ!
Din nabo kan til enhver tid få en udskrift af skødet hos tinglysningsvæsenet. Men det er ikke nødvendigt i forbindelse med salget af huset, for her kan ejendomsmægleren eller advokaten blot tage en såkaldt tingbogsoplysning, hvilket koster 120 kr.
Det vil være spild af penge at få en bankboks til at opbevare et skøde, da det som omtalt ovenfor altid kan bekræftes ved en tingbogsoplysning, og da det originale skøde ikke skal bruges for at få tinglyst et salg af ejendommen.
Din nabos skøde hører i øvrigt fortiden til. Efter tinglysningen af fast ejendom er blevet digital, dvs. skal ske elektronisk i stedet for på papir, vil stadig flere skøder blot være et print af indholdet i en e-mail fra Tinglysningsretten i Hobro, dvs. et såkaldt tinglysningssvar.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt