Vi købte for to år siden en villa, som er opført af en murermester, og som han har boet i, fra den blev bygget, dvs. i 1974, til sin død for godt to år siden. Murermesteren ejede også nabohuset. Det byggede han i 1976, og det har været udlejet, indtil enken satte det til salg for syv måneder siden.
Nu er nabohuset solgt, og vi har fået et brev fra de nye naboers advokat. Her bliver vi spurgt, om vi kan acceptere, at skellet mellem husene bliver afsat ved ydersiden af naboens garage, der ifølge advokaten er bygget en til to meter ind på vores grund.
Advokaten skriver, at da garagen har stået på samme sted siden 1976, er det ensbetydende med, at der er vundet hævd på placeringen.
Er det rigtigt?
Vi ønsker ikke at afgive noget af vores grund, da vi har fået tegnet en tilbygning, hvor bebyggelsesprocenten på 30 % udnyttes fuldt ud.
Hvis vi mister noget af jorden, kan vi så kræve erstatning af murermesterens enke?
”F.V.”
Svar:
BÅDE-OG! og MÅSKE!
Som udgangspunkt er det rigtigt, at der kan være vundet hævd, når en bygning har stået samme sted i mere end 20 år. Men kun hvis placeringen ikke er aftalt parterne imellem, fx ved at naboen har lånt eller lejet et stykke af naboens jord.
I denne sag kan I dog tage det helt roligt, for når murermesteren har ejet begge grunde indtil for to år siden, kan der ikke være vundet hævd. Men kan nemlig ikke vinde hævd mod sig selv.
I kan meddele den pågældende advokat, at der under ingen omstændigheder kan være vundet hævd, da murermesteren har bygget og ejet begge huse. Men sørg samtidig for, at der bliver indgået en skriftlig aftale, såfremt carporten rent faktisk er bygget ind på jeres grund, og hvis I er villige til at lade den forblive stående. I modsat fald kan der, når naboen har ejet huset i mere end 20 år, være vundet hævd på placeringen.
Hvis der er usikkerhed om skellet på baggrund af de matrikelkort, alle kan se på nettet, så er det meget forståeligt. Disse kort kan man ikke regne med.
J.G./E.F.