• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Nabo bruger datters grund som legeplads

Vores datter har et hus, som hun købte for cirka fire år siden, hvor hun samtidig købte nabogrunden.
En nabo har placeret diverse legetøj og efterhånden også andre større ting på vor datters ene grund. Vor datter har hidtil haft et godt forhold til naboerne. Derfor har hun set igennem fingre med det. Men efter hun er blevet bagtalt på diverse måder, er det gode forhold ikke eksisterende.
Nu er spørgsmålene:
Kan vores datter kræve opbevaringsleje for de 7 måneder, naboen uberettiget har benyttet sig af vores datters venlighed?
Kan I sætte et beløb på den leje, som vor datter kan kræve?
Forholdet er endnu ikke påtalt over for den nabo, der uberettiget bruger grunden.
”A.P”.

Svar:
To gange NEJ!
Da jeres datter ikke har reageret på de legeredskaber, som naboen har opstillet på hendes grund, kan hun ikke efterfølgende komme igennem med en påstand om, at grunden – eller en del af den – har været udlejet til naboen.
Juridisk set er der heller ikke noget, som hedder ”opbevaringsleje” i en sag som den omtalte. Derfor kan jeres datter ikke få medhold i et sådant krav. I stedet kan jeres datter forlange, at naboen fjerner legeredskaberne.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt