• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

Mor ønsker at give gaver til svigerbørn

Min mor har netop solgt sin ejendom og er flyttet i en beskyttet bolig.
Når min mor får provenuet fra salget, ønsker hun at forære såvel sine to børn, dvs. min bror og mig, som sine to svigerdøtre så store pengegaver, som hun afgiftsfrit har lov til at gøre.
Kan I oplyse hvor store beløb, hun må forære bort?
Jeg er gift, mens min bror de seneste ni år har levet papirløst sammen med sin kone.
Gælder der samme regler for afgiftsfri gaver til de to svigerdøtre?
Min mor ønsker, at begge par skal have nøjagtigt det samme.
“C.L.”

Svar:
JA! og NEJ!
Din mor kan i 2011 forære op til 58.700 kr. til såvel din bror som dig, uden der skal betales afgift af gaverne. Ligeledes kan din mor afgiftsfrit forære hver af sine svigerbørn op til 20.500 kr., men det gælder kun svigerbørn, der har papir på deres ægteskab.
Hvis din mor forærer sin “papirløse svigerdatter” en pengegave på 20.500 kr., skal den pågældende samlever betale indkomstskat af gaven. Derfor gør din mor klogest i at gøre noget andet, som bevirker, at begge par får “nøjagtigt det samme” i afgiftsfri kroner. Nemlig følgende:
1) I løbet af i år forærer hun 58.700 kr. til dig og din bror, for det kan gøres afgiftsfrit.
2) Til januar næste år forærer din mor 20.500 kr. til sin gifte svigerdatter, mens hun forærer et lignende beløb til den anden svigerdatters mand, dvs. din bror, for disse gaver vil også være afgiftsfri.
3) Din bror kan derefter – hvis han har lyst – forære sin papirløse kone de 20.500 kr., for det kan han gøre afgiftsfrit, når parterne har boet sammen på en fælles adresse i mere end to år.
J.G./E.F.

 

 

Skrevet i: Brevkasse - Økonomiske fordele i familien

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt