• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Boligselskabet vil modregne i betalt husleje

Min ven er under istandsættelse af sin lejlighed kommet til at rykke to mursten løse ind til nabolejeligheden. Hans forsikringsselskab accepterede, at skaden kan dækkes under hans forsikring.
Boligselskabet bestilte håndværkere til at løse opgaven uden at have talt med forsikringsselskabet eller min ven. Nu kræver boligselskabet, at min ven betaler håndværkerregningen. Ellers vil den blive modregnet i betalt husleje, og da huslejen så kommer i restance, truer de med at sætte min ven på gaden.
Kan det være rigtigt?

”E.S.”

Svar:
MÅSKE!
Da vi kun får en meget overfladisk beskrivelse af sagen, har vi ingen mulighed for at give et konkret svar.
Umiddelbart tyder det på, at din ven ikke har kontaktet udlejeren, da skaden skete, men derimod afventet et svar fra sit forsikringsselskab. Hvis denne antagelse er korrekt, og hvis reparationen fx er udført på baggrund af en henvendelse fra lejeren i nabolejligheden, kan det være korrekt, at boligselskabet sender regningen til din ven uden først at tale med ham eller med hans forsikringsselskab.
Rent lejeretligt hæfter din ven for skaden, som han skal anmelde til udlejeren efter lejelovens § 25:
”Lejeren skal behandle det lejede forsvarligt.
Stk. 2. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som forvoldes ved uforsvarlig adfærd af ham selv, hans husstand eller andre, som han har givet adgang til det lejede.
Stk. 3. Skader, hvis udbedring er uopsættelig, skal lejeren straks anmelde til udlejeren. Andre skader skal han anmelde uden ugrundet ophold”.
Hvis vi på den løse baggrund, som du beskriver, skal give din ven et råd, så kan han skriftligt gøre indsigelse mod udlejeren krav. I det anbefalede brev kan han tilføje, at når der er uenighed om kravet, så har udlejeren ikke ret til at foretage modregning i den forudbetalte husleje.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt