• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi har mistet skødet på sommerhuset

I forbindelse med en låneomlægning for godt et år siden har vi mistet skødet på vores sommerhus. Vi har forsøgt at finde skødet hos advokat, bank og i vores egne mapper, men eftersøgningen har ikke givet resultat.
Hvis skødet er havnet i andres hænder, kan de så få ejendomsretten til huset?
Findes der en kopi af skødet?
"A.E."

Svar:
NEJ! og JA!
I kan tage det helt roligt, for det indebærer ingen risiko, at I har mistet skødet på sommerhuset. Det er fortsat jer, der ejer huset, og en eventuel anden, som har det originale skøde, kan ikke bruge det til noget som helst.
Tinglysningskontoret opbevarer en genpart af skødet, og I kan mod betaling få en kopi af dokumentet.
Hvis I på et tidspunkt sælger sommerhuset, kan det gøres, selv om skødet er væk. Det nye skøde kan nemlig tinglyses, uden det gamle skal forevises.
Ligeledes kan I omlægge eller optage lån i sommerhuset. Her skal skødet som udgangspunkt forevises ved tinglysning af et nyt pantebrev. Men er skødet forsvundet – som i jeres tilfælde – kan pantebrevet tinglyses, hvis I vedlægger såkaldt bortkomsterklæring sammen med jeres
1) sygesikringsbeviser/ eller
2) pas eller
3) kørekort,
samt et af følgende tre dokumenter:
4) brandforsikringspolicen med kopi af den seneste præmiekvittering eller
5) den nyeste ejendomsskattebillet eller
6) den nyeste vurderingsattest.
I skal vedlægge ét originalt dokument vedrørende personen – (1-3) – eller to originaldokumenter vedrørende ejendommen (4-6).
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt