• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Mine børn ser nødigt at huset sælges

Efter min hustrus død har jeg ikke lyst til at benytte vores sommerhus, som jeg derfor udlejer. Mine to børn ser nødigt, at jeg sælger sommerhuset, så spørgsmålet er, hvordan jeg overdrager huset til dem, uden de bliver beskattet heraf?
Ejendomsvurderingen er 820.000 kr., og der er ingen gæld i huset.
Kan jeg overdrage ejerskabet til børnene fx via rente- og afdragsfrie pantebreve?
Vil en sådan transaktion få skattemæssige konsekvenser for mig?
Hvor store omkostninger sådan cirka vil der være til papirarbejde m.v. ved overdragelsen?
”L.K.”

Svar:
Du kan gøre følgende:
1) Sælg sommerhuset til dine to børn for den seneste kontante ejendomsvurdering minus 15 procent, dvs. 697.000 kr.
2) Da du afgiftsfrit må forære hvert af dine børn 64.300 kr. i 2018, kan du straks forære dem 128.600 kr. til udbetalingen.
3) Den resterende del af salgssummen, dvs. 568.400 kr., kan du låne dine to børn i form af to rentefri anfordringslån à 284.200 kr.
4) Hvis du får lyst til at være gavmild i de efterfølgende år, kan du fortsætte med at give dine børn afgiftsfri pengegaver ved at nedskrive restgælden på deres lån.
Når du selv har benyttet sommerhuset, kan du sælge det skattefrit, såfremt grunden er under 1.400 kvadratmeter. Derfor er der ingen skattemæssige konsekvenser for dig ved den omtalte handel.
Udformning af de nødvendige dokumenter samt udgifter til tinglysning af skøde bør kunne holdes omkring 15.000 kr. Men få en fast pris, inden du eventuelt går videre med projektet.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Økonomiske fordele i familien

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt