Min mand og jeg har ingen børn sammen, og jeg har to fra mit tidligere forhold. Nu har jeg ad omveje hørt, at min mand skulle være blevet far for 23 år siden, men han nægter at have et særbarn.
Kan jeg i noget offentligt register få oplyst, om min mand er udlagt som biologisk far til et barn?
Er der noget, som jeg kan gøre for at sikre mig, hvis det senere skulle vise sig, at min mand rent faktisk har et særbarn?
”W.G.”
Svar:
NEJ! og JA!
Selv om det kan virke urimeligt, så er der ingen regler, der giver dig aktindsigt i din ægtefælles forhold hvad angår eventuelle særbørn. Derfor er der enker, som får et chok, når dødsboet efter deres ægtefæller skal gøres op.
Hvis du vil sikre dig mod en sådan overraskelse, kan du foreslå din mand, at I opretter et gensidigt testamente, hvor I blandt andet bestemmer følgende:
1) At den længstlevende af jer skal arve mest muligt efter førstafdøde efter den til enhver tid gældende arvelovgivning.
2) At dine børn skal arve mest muligt efter den længstlevende af jer.
3) At den længstlevende af jer ikke kan ændre testamentet hvad angår arven efter længstlevende.
Et testamente som det omtalte bevirker, at du som længstlevende kan være sikker på, at sidde tilbage med 15/16 af alt, hvad der er i jeres fælleseje, hvis din mand ”rent faktisk har et særbarn”.
Når du dør, arver dine børn alt efter dig.
Skulle din mand blive længstlevende, kan testamentet sikre, at dine børn arver 11/12 af alt, hvad han efterlader sig, hvis han ”rent faktisk har et særbarn”.
J.G./E.F.