• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

Min kæreste har sit eget rækkehus

Efter et par år som alene-mor har jeg fundet verdens dejligste fyr, som bor i et rækkehus. Min kæreste kommer næsten dagligt hos mig, og to til tre gange om ugen overnatter han i min lejlighed.
Jeg er nu blevet advaret om, at jeg risikerer at miste mine børnetilskud fra det offentlige, fordi min kæreste så ofte opholder sig i min lejlighed.
Kan det være rigtigt, når min kæreste har sit eget rækkehus?
Vi ønsker ikke at flytte sammen, og økonomisk har vi begge udgifter til at opretholde vores boliger.
“J. L.”

Svar:
Sandsynligvis JA!
Rent juridisk er du havnet i en vanskelig situation, for ingen i dette land kan med sikkerhed afgøre, hvor grænsen går mellem at være “enlig” og “reelt enlig” i relation til en række sociale ydelser, fx børnetilskud fra det offentlige. Desuden administreres reglerne forskelligt af de enkelte kommuner.
At I begge har udgifter til en bolig, har intet med dine børnetilskud at gøre. Her er kriteriet udelukkende, om du kan betragtes som “reelt enlig” eller ej.
Hvis du og din kæreste spiser og sover sammen hver weekend, og han stort set dagligt kommer i dit hjem, vil de fleste kommuner mene, at du ikke er “reelt enlig”. Men det vil altid være en konkret vurdering, om din kæreste gennem kontante bidrag, arbejde i dit hjem eller på anden måde bidrager til en fælles husførelse, der kan betegnes som en slags samlivsforhold.
J.G./E.F.

 

Skrevet i: Brevkasse - Trygt papirløst samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt