• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min eksmand betaler ikke afdrag på lånet

Jeg har været separeret det seneste halve år, men min
eksmand vil ikke sørge for, at vi kan komme ud af vores fælles gæld. Han nægtet
at sælge bilen, hvor der fortsat er en stor restgæld til banken, og hvor han ikke
betaler afdragene. Derfor henter banken pengene hos mig.
Jeg har forsøgt at få banken til at dele lånet, så jeg kun skal betale
halvdelen, men det vil banken ikke være med til.
Kan I oplyse, hvad jeg skal gøre for at komme ud af restgælden i bilen?
Inden for den seneste måned er jeg blevet kæreste med en sød mand, som har styr
på sin økonomi.
Nu siger en af mine veninder, at mit kæresteforhold kan være farligt i forhold
til de sociale ydelser, som jeg får, fordi jeg er enlig og har to børn. Men det
forstår jeg ikke. Min kæreste har sin egen bolig og betaler ikke noget som
helst for mig.
Når min kæreste har egen bolig, samvær med sine børn hver anden weekend og i øvrigt
ikke kommer til at skulle bo her, kan det så være en virkelighed, at vi kan blive
anmeldt, og at jeg kan miste penge på det?
Kan I oplyse, hvordan jeg skal forholde mig?
”F.L.”

Svar
To gange JA!
Du har ikke krav på at få banklånet delt, fordi du
bliver separeret eller skilt fra din mand. I hæfter fortsat solidarisk, og det
bliver I ved med, indtil lånet er betalt ud.
Hvis din eksmand ikke vil sælge bilen, kan du måske gennemtvinge, at han
udtager den – og dermed restgælden i den. Men det afhænger af, hvad der er sket
i forbindelse med jeres separation, og i givet fald skal du sandsynligvis have
en advokat, der kan hjælpe dig med bodelingen.
Såfremt du og din nye kæreste jævnligt spiser sammen
og overnatter hos hinanden, anses du ikke for ”reelt enlig”, dvs. du er ikke
længere berettiget til at modtage børnetilskud m.v. Men hvor grænsen helt nøjagtigt
går, når I har hver jeres bolig, kan ingen i dette land med sikkerhed svare på.
Du kan eventuelt spørge socialforvaltningen, hvor ofte I må spise og sove
sammen, før den ikke længere vil acceptere, at du er ”reelt enlig”. I givet
fald gør du klogt i at få et skriftligt svar fra socialforvaltningen.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt