• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min søn skal være medejer af personbil…

Jeg har en personbil, som er købt fra ny. Bilen er nu to år gammel og har kørt cirka 23.000 kilometer.
Jeg ønsker at gøre min søn til medejer af bilen.
Kan I oplyse, hvordan jeg gør det på bedste vis?
”M.H.”

Svar
TJA!
Da du ikke forklarer, hvorfor du ønsker at gøre din søn til medejer af bilen, har vi ingen mulighed for at svare på, hvordan du gør det ”på bedste vis”. Men vi kan svare dig på det mere generelle.
Juridisk set kan du og din søn aftale, at han fremover ejer halvdelen af bilen, fx på et stykke papir, som I daterer og underskriver. Derefter skal der foretages en omregistrering på motorkontoret, så I begge står som ejere på registreringsattesten.
Ligeledes skal din søn med på forsikringen, hvilket kan udløse en højere årlig betaling, fordi din søn ikke har optjent år med skadefri kørsel.
Hvis din søn ikke skal betale noget for at blive medejer af bilen, kan du forære ham værdien i form af årlige afgiftsfri pengegaver – i år på op til 62.900 kr. og lidt mere til næste år.
Måske vil det mest enkle være, at du forbliver ejer af bilen og får registreret din søn som bruger hos forsikringen. Med det kan vi som omtalt ikke vurdere på baggrund af de sparsomme oplysninger i dit spørgsmål.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Økonomiske fordele i familien

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt