For fem år siden mødte jeg en mand, som havde to skilsmisser og fem børn bag sig. Manden flyttede ind i min daværende almennyttige bolig med sit tøj, noget arvet porcelæn og en større gæld, som han fortsat betaler af på.
Vi flyttede for et år siden til en anden almennyttig bolig, hvor vi begge står på kontrakten.
Min samlever har været alvorlig syg i halvandet år og overlever måske ikke.
Kan hans børn kræve noget af indboet i lejligheden?
Kan I svare på, hvem der kan bestemme, hvor han skal begraves?
Kan børnene tiltvinge sig adgang til lejligheden, når han dør?
Kan I give mig et godt råd?
”L.L.O.”
Svar:
To gange MÅSKE!, NEJ! og JA!
Lad os begynde med de gode råd. Din samlever kan tage et stykke almindeligt papir og skrive, hvor han vil begraves, og om han vil have en religiøs højetidelighed eller ej. Desuden kan han skrive, at det er hans udtrykkelige ønske, at du skal sørge for begravelsen, og at du har ret til at træffe alle nødvendige valg. Hvis dokumentet dateres og underskrives personligt af din samlever, så er det et gyldigt begravelsestestamente.
Sørger du for at aflevere dokumentet til begravelsesmyndigheden, dvs. kirkekontoret i jeres bopælssogn, så skal hans begravelsesønsker efterkommes.
Din samlevers børn kan ikke ”tiltvinge sig adgang” til jeres hjem, men de vil have krav på arv, hvis der er noget at arve efter din samlever. Han kan imidlertid sørge for, at du står til at arve 87,5 % af alt, hvad han efterlader sig, når I har boet sammen i over to år. Nemlig ved at I opretter et såkaldt udvidet samlevertestamente.
Efterlader din samlever sig værdier for under 43.000 kr., når begravelsen er betalt, kan du få du få det hele udlagt, hvis du sørger for begravelsen. I den situation – dvs. ved et såkaldt boudlæg til dig – er der ikke behov for et testamente, for hans børn arver intet.
J.G./E.F.