• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min mand står alene på skødet…

Vi har været gift i 39 år, har 3 børn og købte for godt 25 år siden hus sammen. Vi har fælleseje, men kun min mands navn står på skødet.
Kan jeg sælge huset, hvis min mand skulle dø før mig?
Bør jeg få mit navn på skødet?
”L.S.”

Svar:
JA! og TJA!
Hvis din mand afgår ved døden før dig, har du ret til at overtage det hele for at sidde i uskiftet bo med jeres tre fælles børn. Hermed får du skifterettens bekræftelse på, at boet efter din mand er udlagt til uskiftet bo. Denne attest kan du bruge til at få tinglyst adkomst på ejendommen, og herefter kan du belåne eller sælge ejendommen.
Der skal betales et tinglysningsgebyr på 1.660 kr., når du som enke får tinglyst skifteretsattesten som din adkomst på ejendommen. Men udgiften bliver en ganske anden, hvis du her og nu skal
have dit navn på skødet, så du bliver tinglyst ejer af halvdelen af huset. Det udløser en udgift på 0,6 % af halvdelen af husets kontante ejendomsvurdering plus to tinglysningsgebyrer á 1.660 kr.. Måske udgifter for 10.000 til 15.000 kr., og hertil kommer honorar til en advokat for at udforme de nødvendige papirer.
Hvis din mand har en god og positiv økonomi, er der juridisk set ingen grund til, at du ”får dit navn på skødet”.  Du står automatisk til at få halvdelen af husets friværdi ved en skilsmisse eller ved død, lige som du som enke kan sælge huset.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt