• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min kæreste er separeret fra sin mand

Jeg er flyttet sammen med min kæreste i hendes hus, som hun har haft i flere år, og vi deles om udgifterne. Min kæreste har ingen børn.
Jeg har imidlertid erfaret, at hun ikke er skilt fra sin mand, men blot separeret. Kan I oplyse, hvad det betyder økonomisk og arvemæssigt for mig?
Bliver en separation automatisk til en skilsmisse efter en bestemt periode?
Vil det være en god idé for mig at købe en halvpart i huset?
Er der ting, som jeg i min nuværende situation, skal være særlig opmærksom på?
”O.A.”

Svar:
JA!, NEJ!, MÅSKE! og JA!
Når din kæreste er separeret, så har hendes eksmand ikke længere arveret efter hende. Derfor kan hun oprette et testamente, hvor hun indsætter dig til at arve alt efter hende, når hun ikke har børn.
Din kæreste har ikke længere formuefællesskab med sin fraskilte mand.  Men det er ikke sikkert, at de har delt deres tidligere fælles bo, for det stilles der ikke krav om ved en separation.
En separation bliver ikke automatisk til en skilsmisse efter en vis frist. Man kan være separeret resten af livet, hvis en af parterne ikke går videre og anmoder om skilsmisse.
Vi kan ikke svare på, om det ”vil være en god idé”, at du køber halvdelen af huset, så I fremover ejer det i lige sameje. Svaret afhænger af en række forhold, som vi ikke kender, fx husets belåning og dets aktuelle handelsværdi.
I din nuværende situation skal du være særlig opmærksom på, at du og din kæreste ikke arver noget efter hinanden, medmindre I begunstiger hinanden i et testamente. Desuden kommer I ikke til at eje noget sammen, medmindre I køber det sammen, dvs. med begges navne på slutseddel, købekontrakt osv.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt papirløst samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt