• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min mands virksomhed går måske fallit

Min mand er murermester og har sit eget firma. Han har ingen medarbejdere, og det går desværre meget dårligt. Måske ender det med en fallit, og her vil kreditorerne være bank, kreditforening og skat.
Vi er gift og har fælleseje, men bor af arbejdsmæssige grunde på hver vores adresse.
Hvis det ender i en fallit, kan min mands kreditorer så tage de ting, der står i mit navn, fx min opsparing, min andelsbolig og min bil?
”S.T.”

Svar:
NEJ!
Selv om I har fælleseje i jeres ægteskab, hæfter du ikke for din mands gæld, medmindre du har påtaget dig det, fx ved at skrive under som kautionist på et banklån.
Der er dog enkelt undtagelse, og den gælder skattevæsenets krav. Her kan skat gøre udlæg i dine værdier, såfremt skattegælden er oparbejdet under ægteskabet, og såfremt der forinden og forgæves er forsøgt udlæg i din mands værdier. Men det gælder kun, hvis I er samboende. Derfor er det ikke en mulighed, hvis I fortsætter med at bo på hver jeres adresse.
Da vi ikke får oplysninger om jeres mere konkrete forhold, vil vi opfordre jer til at købe juridisk rådgivning hvad angår jeres formueordning og behovet for et testamente. Måske kan I med fordel oprette en ægtepagt med kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje i stedet for det nuværende fælleseje.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt