• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min mand siger nej til en ægtepagt

Efter jeg havde læst en artikel om pensionsopsparing, tog jeg en snak med min mand, fordi han har sparet langt mere op til sin alderdom, end jeg har til min.
Min mand har et depot med en værdi på 1,8 mio. kr. i sin ratepension, mens jeg har en kapitalpension, hvor der i øjeblikket er opsparet 668.000 kr.
Jeg bad min mand læse artiklen, så vi kunne oprette en ægtepagt, hvorefter vi skal dele hinandens pensionspenge, hvis vi på et tidspunkt skulle blive skilt. Men det vil min mand ikke være med til.
Kan jeg på nogen måde tvinge min mand til at oprette en sådan ægtepagt?
Vi har fire børn, og i den tid, hvor jeg har været på barsel, har jeg ikke kunnet spare noget op på min kapitalpension.
“L.G.”

Svar:
NEJ!
Der kan kun oprettes en ægtepagt, såfremt begge ægtefælle vil være med til det. Derfor står du – desværre for dig – pensionsmæssigt dårligt i tilfælde af en skilsmisse. Her er udgangspunktet, at I hver især udtager jeres pensionsopsparinger, mens alt andet skal deles ligeligt, såfremt I har fælleseje.
Du kan ikke tvinge din mand til at indgå en aftale om, at værdien af jeres pensionsopsparinger skal være fælleseje. I stedet kan du overveje, om du fortsat ønsker at være gift med en mand, der har en sådan holdning.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt