• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min kone vil have sit navn med på skødet

Vi er et par som bliv gift for fire år siden, og vi har begge børn fra tidligere. Desuden har vi et fælles barn.
Jeg står alene på skødet på huset, men vi står begge på realkreditlånet. Derfor mener min kone, at hun også skal have sit navn på skødet.
Er det rigtigt?
Vi har hørt, at det kan blive dyrt at få sit navn på skødet.
Gælder det også for ægtefæller?
Huset har en offentlig vurdering på 2.540.000 kr., og der er et kreditforeningslån på cirka to mio. kr.
“B.P.”

Svar:
TJA! og JA!
En ægtefælle bør aldrig skrive under som medskyldner på et kreditforeningslån, medmindre den pågældende ægtefælle er medejer af ejendommen. Men når det nu er sket – som du oplyser – vil det afhænge af jeres konkrete økonomiske forhold, om det er pengene værd, at din kone også får sit navn på skødet. Det vil nemlig koste det samme i tinglysningsafgifter, som hvis du solgte halvdelen af ejendommen til en helt fremmed person.
Hvis du forærer din kone halvdelen af ejendommen – eller rettere halvdelen af friværdien i ejendommen – udløser det 0,6 % i tinglysningsafgift af 1.270.000 kr., dvs. 7.620 kr., samt to tinglysningsgebyrer á 1.400 kr. – og dermed en samlet udgift til tinglysningsgebyrer på godt 9.000 kr. Desuden skal I betale for at få udarbejdet en gaveægtepagt og få såvel ægtepagten som selve overdragelsen tinglyst.
Der er ingen økonomiske genveje, fordi I er ægtefæller, men hvis såvel du som din kone har en sund og positiv økonomi, kan den omtalte udgift vise sig at være gode spildte penge. Men det finder I kun ud af ved at få en specialist til at vurdere behovet for en sådan tinglysning på baggrund af jeres helt konkrete økonomiske forhold.
Efter det oplyste bør du og din kone tillige få en konkret vurdering af, om I skal have oprettet et testamente, da I begge har børn fra tidligere forhold.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt