• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi vil lave en beboelse på loftet

Min søn ejer halvdelen af ejendommen, der er et stuehus på landet, og han vil gerne have sin egen bolig.
Skal vi søge byggetilladelse, hvis vi indretter en lejlighed på loftet?
På nuværende tidspunkt er der et enkelt beboelsesrum – et soveværelse – på en del af loftet.
Skal vi efterfølgende have omprioriteret ejendommen?
Jeg er meget uvidende på dette område.
"E.A."

Svar:
JA! og TJA!
I skal søge bygetilladelse ved kommunens tekniske forvaltning, såfremt I ønsker at ombygge loftet, så huset fremover rummer to beboelseslejligheder.
I kan eventuelt lave en skitse over den ombygning, som I ønsker at foretage, og derefter tage en snak med teknisk forvaltning for at få en fornemmelse af, hvad der vil blive stillet af krav i forbindelse med byggeriet.
En eventuel ombygning har intet at gøre med de lån, der måtte være i ejendommen. Derfor skal I kun omprioritere ejendommen, hvis I mangler kontanter for at gennemføre ombygningen, eller hvis det er en fordel for jer.
Inden I sætter et byggeprojekt i gang, gør I klogt i at få en vurdering af ejendommens værdi før og efter en ombygning. På den måde kan I få et indtryk af, om det er økonomisk fornuftigt at indrette endnu en beboelseslejlighed.
J.G./E.F.

 

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt