• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi vil forære vort ene barn en lejlighed

Vi læser hver uge jeres rubrik, som er god at blive klog af, og vi har ledt efter noget, der kunne ligne det, som vi vil gerne vil vide noget om. Men det har I endnu ikke beskæftiget jer med. Så her er vores spørgsmål:
Vi har to voksne børn, ejer en lejlighed, hvor det ene barn bor til leje. Denne datter er førtidspensionist, og vi ønsker at overdrage lejligheden til hende, men uden der er penge imellem os.
Kan I oplyse, hvordan vi kan gøre det?
Må vi godt give det ene af vores to børn skattefri gaver, uden at det andet barn får noget?
“H.G.F.”

Svar:
Til dels JA! og JA!
Når I begge lever, har I ret til at forskelsbehandle jeres børn lige så meget, som I har lyst til. I kan fx vælge at forære det ene barn årlige afgiftsfri pengegaver på 58.700 kr., mens det andet barn ikke får noget som helst. Og det kan I begge gøre, hvis I begge råder over værdier til at forære væk.
Det er kun, når den ene af jer er død, og hvis den længstlevende har valgt at sidde i uskiftet bo med begge jeres børn, at der kommer begrænsninger hvad angår forskelsbehandling af jeres to børn. I den situation vil den længstlevende af jer misbruge sin rådighed over det uskiftede bo, hvis længstlevende forærer det ene barn et større formuegode, mens det andet barn ikke får noget.
Der findes flere modeller, som I kan benytte til at forære jeres datter den ejerbolig, hvor hun bor til leje, og som I ejer. Men uanset hvilken model, som I vælger, vil der være “penge imellem jer”, fx i form af årlige afgiftsfri gaver, friværdi i lejligheden og gaveafgift.
Hvis I ønsker at forære jeres datter lejligheder her og nu, skal der betales gaveafgift, og I kan forpligte jer til at betale gaveafgiften.
Står I begge på skødet, kan gavens værdi sættes til den seneste kontante ejendomsvurdering minus 15 %, og herfra trækkes den kontante værdi af restgælden på de lån, der måtte være i ejendommen. Desuden fratrækkes to gange 58.700 kr., for det er det beløb, som I hver især afgiftsfrit må forære jeres datter i indeværende år.
Når I har lavet ovenstående regnestykke, kan I selv beregne gaveafgiften, for den udgør 15 % af resten.
I kan også vælge en model, hvor I kombinerer rente- og afdragsfri familielån med årlige afgiftsfri gaver. Men det afhænger af jeres konkrete situation, hvad der vil være det klogeste. Derfor vil vi opfordre jer til at købe juridisk assistance til at gennemføre en eventuel overdragelse af boligen til jeres datter.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Økonomiske fordele i familien

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt