• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min lejer har ingen opsparing

Jeg har et hus, som har været udlejet til den samme mand i 12 år. Manden betaler 4.000 kr. i husleje om måneden plus forbrug, og det har han gjort i alle årene. Derudover har han betalt et depositum på 12.000 kr.
Da han flyttede ind, var alt nymalet, og der står i lejekontrakten, at han skal aflevere det i samme stand.
Min lejers helbred er meget dårligt, og huset er beskidt indvendigt. Der er aldrig blevet malet og kun gjort meget lidt rent.
Jeg tror ikke, at min lejer har nogen opsparing, og at han vil kunne betale for rengøring og istandsættelse.
Kan I oplyse, hvordan jeg får mine udgifter til istandsættelse m.v. dækket, hvis min lejer dør eller flytter på plejehjem?
”U.B:”

Svar:
JA!
Hvis din lejer flytter på plejehjem, skal han opsige lejemålet med tre måneders varsel, og her skal du gøre dine krav gældende hvad angår rengøring og istandsættelse. Har lejeren ingen penge, kan du modregne udgiften i det indbetalte depositum. Men kan det indbetalte depositum ikke dække de skyldige udgifter, er det ærgerligt for dig, for så får du et økonomisk tab. Det vil altid være risikoen ved at være udlejer.
Skulle din lejer afgå ved døden, mens han stadig har lejemålet, så gælder det samme. Her skal du anmelde dine krav i dødsboet, lige som du kan modregne i det indbetalte depositum.
Skulle boet blive udlagt for begravelsesudgiften, kan du fortsat modregne i det indbetalte depositum, men har du yderlige krav, får du dem ikke dækket.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt