Min kone og jeg har for en måned siden underskrevet en kontrakt om at lease en ny bil. Men nu har vi hos en lokal forhandler fundet en et år gammel bil af samme slags, og den vil vi hellere købe.
Kan I oplyse, hvordan vi kommer ud af kontrakten?
Har vi fortrydelsesret, når vi ikke har fået bilen leveret?
”P.H.”
Svar:
JA! og NEJ!
Når I har underskrevet en leasingaftale, er der ingen fortrydelsesret. Derfor kan I kun komme ud af kontrakten ved at opsige den efter de vilkår, der fremgår af den.
Vilkårene i leasingkontrakter er forskellige. Men I kommer sandsynligvis til at betale leasingydelsen i 13 måneder, lige som en eventuel engangsydelse vil være tabt ved en opsigelse som den omtalte.
Måske vil det økonomisk klogeste være at beholde kontrakten og lease bilen i den aftalte periode.
J.G./E.F.