I år 2000 købte vi en sommerhusgrund. Advokaten mente ikke, der var nogen fordel ved, at vi begge stod som ejere, når vi var gift. Derfor blev det kun mit navn, der kom med på skødet.
Vi har efterfølgende hørt noget om, at hvis vi vil overdrage et eventuelt sommerhus til vores børn, kan der laves en ordning, så vi begge kan give de afgiftsfri gaver på 58.700 kr. årligt. Men kun hvis begge vore navne står på skødet.
Er det rigtigt?
Vi påtænker at bygge et sommerhus på grunden.
Hvis begge vore navne skal på skødet, vil det vel være billigst, at min kone får overdraget halvdelen af grunden, inden vi bygger på den?
”J.B.”
Svar:
BÅDE-OG! samt JA!
I kan begge give jeres børn en afgiftsfri gave på 58.700 kr. i hvert kalenderår, såfremt I begge har midler eller penge til at gøre det. Derfor er det rigtigt, at I hver især kan forære jeres børn 58.700 kr. af friværdien i et sommerhus, som I har solgt til jeres børn for den seneste kontante ejendomsvurdering minus 15 %.
Men selv om din kone ikke står på skødet, kan hun fortsat forære hvert af sine børn 58.700 kr. årligt, fx i form af kontanter. Derefter kan børnene bruge pengene til at betale afdrag til dig på deres rentefri lån i forbindelse med købet af sommerhuset. Men den afgiftsfri gavmildhed vil – som I har hørt – være ulige lettere, såfremt du og din kone står på skødet og som købere af sommerhuset.
Det vil ganske rigtigt være billigst i tinglysningsafgifter at få ændret
ejerforholdene, mens du ejer grunden, idet vurderingen bliver væsentligt højere, når der er bygget et sommerhus.
Ved en overdragelse af en ejerandel på 50 % af grunden, skal der betales 0,6 % af halvdelen af den seneste kontante ejendomsvurdering samt to tinglysningsgebyrer à 1.660 kr. Det ene gebyr skal betales i forbindelse med selve overdragelsen, mens det andet gebyr skal betales ved tinglysningen af den gaveægtepagt, der skal til, før du gyldigt har foræret din kone halvdelen af grunden.
J.G./E.F.