• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Udlejer stiller krav til opsigelse

Min mor har valgt at opsige sit lejemål med tre måneders varsel. Men nu mener udlejeren, at lejemålet er uopsigeligt to år frem, selv om det ikke fremgår af lejekontrakten.
Udlejeren vil dog acceptere en opsigelse med tre måneders frist, hvis min mor betaler en bod på yderligere tre måneders husleje og kan angive en saglig begrundelse for opsigelsen.
Kan han det?
Kan I oplyse, hvordan min mor skal forholde sig?
”K.R.”

Svar:
NEJ! og JA!
Enten er der et eller andet helt galt med din beskrivelse eller med den pågældende udlejer, for din mor har ret til at opsige sit lejemål med tre måneders varsel. Det fremgår af lejelovens § 86 stk. 1, hvor der står følgende:
”Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag”.
Det er kun, hvis din mor har indgået et tidbegrænset lejemål, og hvor såvel hun som udlejeren har forpligtet sig til ikke at kunne opsige det i den tidsbegrænsede periode, at udlejeren kan forsøge at fastholde den pågældende periode. Et vilkår som det omtalte skal være særlig fremhævet i lejekontrakten. Ellers gælder det ikke.
En lejer skal ikke begrunde sin opsigelse, så det kan din mor roligt lade være med.
Din mor kan sende udlejeren et anbefalet brev, som hun af bevismæssige grunde beholder en kopi af, og hvor hun forlanger at få en lovhjemmel for en opsigelsesfrist på to år samt en bod for at fraflytte som ønsket.
I brevet kan hun henvise til lejelovens § 86 stk. 1 og til den opsigelse, hun har foretaget.
J.G./E.F

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt