• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg forudser en indkaldelse til fogedretten

Da jeg netop er blevet folkepensionist, har jeg ikke længere mulighed for at afdrage på min gæld. Derfor går jeg ud fra, at jeg på et tidspunkt skal give møde i fogedretten, fordi mine kreditorer vil gøre udlæg i mit hus, selv om der ikke er friværdi i det.
På grund af min økonomiske situation har jeg overvejet, om jeg med fordel kan give afkald på arv efter mine forældre. Min far døde for syv år siden, og min mor sidder i uskiftet bo med mig og mine to søskende.
Kan mine kreditorer forhindre mig i at give afkald på arv?
Kan jeg bestemme, at arven i stedet skal tilfalde min datter?
Kan min datter give mig afgiftsfri pengegaver?
Min mor ejer et fritidshus i et område, hvor der ikke er bopælspligt.
Kan min mor give mig brugsret til dette hus, uden at mine kreditorer kan blande sig i det?
"N.J.K."

Svar:
NEJ!, MÅSKE! og to gange JA!
Du har ret til at give afkald på arv efter dine forældre, og gør du det kun personligt, så kommer dine børn – eller din datter, hvis du kun har dette ene barn – til at få din arveandel i stedet
Dine kreditorer har ingen mulighed for at få dit arveafkald erklæret ugyldigt, da de ikke kan forvente at få deres krav mod dig dækket via en arv, som du har udsigt til at få engang i fremtiden.
Hvis din mor har lyst til det, kan hun give dig brugsret til det omtalte fritidshus. Det skal i givet fald fremgå af et testamente, hvor vilkårene for brugsretten, fx at du skal betale driftsudgifter og husleje, ligeledes skal omtales.
Udformes brugsretten korrekt, dvs. så den ikke har en selvstændig økonomisk værdi, så har dine kreditorer ingen mulighed for at angribe den.
Skulle din datter have lyst til det, kan hun afgiftsfrit forære dig op til 58.700 kr. om året. Men det er ikke noget, som din datter kan forpligtes til, fx fordi du giver afkald på arv efter dine forældre, og fordi din datter får arven i stedet.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt