Vi har ”et klogt hoved” i vores familie. Han påstår, at det kommer til at koste mindst 10.000 kr., hvis jeg skal have mit navn på skødet.
Min mand og jeg har været gift i 28 år. Vi har en god økonomi og skylder intet på huset. Men da vi købte det, var det almindeligt, at kun mænd fik deres navne på skødet.
Har det kloge hoved ret?
Har en ægtefælle ikke ret til at blive skrevet på skødet?
Når jeg vil med på skødet, hænger det sammen med, at vi vil optage et lån på 500.000 kr., så vi begge har penge.
”L.G.”
Svar:
JA! og NEJ!
”Det kloge hoved”, som du kalder den pågældende, har ret i, at det udløser ganske store tinglysningsudgifter, såfremt en ægtefælle skal have sit navn på skødet.
Lad os eksempelvis antage, at jeres hus har en offentlig kontant ejendomsvurdering på 2,4 mio. kr., og at du skal stå som ejer af det halve hus. Her skal betales 0,6 % i tinglysningsafgift af 85 % af 1,2 mio. kr., dvs. 6.120 kr., samt et tinglysningsgebyr på 1.660 kr. Men da din mand forærer dig halvdelen af huset, skal der tillige tinglyses en gaveægtepagt, hvilket udløser et tinglysningsgebyr på 1.660 kr.
Lægger du de omtalte tal sammen, så udgør regningen til tinglysningsvæsenet 9.440 kr. Men hertil kommer udgiften til at få lavet de nødvendige papirer og den digitale tinglysning af såvel gaveægtepagten som skødet. Måske en udgift på 4.000 til 6.000 kr.
Hvis du og din mand har fælleseje, hvad I sandsynligvis har, og når I har en sund økonomi, vil det efter vores vurdering være spild af penge at få dit navn på skødet.
Lad din mand optage det omtalte lån, på 500.000 kr., hvorefter han kan forære dig halvdelen ved en gaveægtepagt. Det udløser udelukkende et tinglysningsgebyr på 1.660 kr.
J.G./E.F.