• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Kommunen gav forkerte oplysninger

Kan I oplyse, hvordan jeg er stillet, når jeg som køber af et sommerhus får forkerte oplysninger fra kommunen hvad angår anlæg af kloak?
Jeg har tabt sag mod ejendomsmægler via klagenævnet for ejendomsformidling, fordi jeg ikke blev oplyst om de kommunale kloakplaner. Men jeg må tilstå, at ejendomsmægleren også blev vildledt af kommunen.
Kommunen havde glemt, at der i foråret havde været høring om kloak i det område, hvor sommerhuset ligger.  Først skrev kommunen, at der skulle ske noget med kloak, men dagen efter kom den modsatte melding.
Jeg har ikke noget imod, at vi skal have kloak ved sommerhuset. Men jeg fik aldrig mulighed for at forhandle prisen på huset ned, og det burde jeg have haft.
Kan jeg overhovedet gøre noget?
”B.P.”

Svar:
JA! og sandsynligvis NEJ!
Hvis sælger har vidst, at der skal anlægges kloak på grunden, så kan du forsøge at gøre et erstatningskrav gældende mod sælger. Men det er tvivlsomt, om du får økonomisk gevinst ud af det, for du har som udgangspunkt ikke lidt et økonomisk tab på grund af den manglende oplysning.
At du kunne forsøge at forhandle købsprisen på sommerhuset ned, kan ikke anses for et økonomisk tab. Sælger kan jo påstå, at kloak eller ej så ville prisen have været den samme.
Du kan ligeledes forsøge dig med et erstatningskrav mod kommunen. Men her vil problemet være det samme. Nemlig at du ikke kan dokumentere et økonomisk tab.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt