I forlængelse af et svar her i brevkassen, har vi klaget til Landinspektørnævnet, fordi en landinspektør skrev til kommunen i en sag om skellet til vores sommerhus, men uden at orientere os om det. I brevet til kommunen opfordrede landinspektøren kommunen til at få os indkaldt til en skelforretning, idet landinspektøren mente, kommunen havde udstedt en byggetilladelse på forkert grundlag.
Her i avisen svarede I, at efter de etiske regler for landinspektørvirksomhed, så bør landinspektøren orientere os om skrivelsen til kommunen, når sagen drejer sig om skellet til vores ejendom. Men det mener nævnet ikke, for det har afvist vores klage som værende ”grundløs”.
Hvad siger I til det?
”B.F.”
Svar:
TJA!
Efter jeres beskrivelse af sagen, så er det fortsat vores vurdering, at landinspektøren skal sende jer en kopi af henvendelsen til kommunen, da I er part i sagen.
I § 7 i lov om landinspektører står følgende:
”Praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse skal udvise en adfærd, der stemmer med god landinspektørskik. De skal herunder udføre deres hverv med omhu og nøjagtighed og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsige”.
Og i de etiske regler bliver det blandt andet udbygget på følgende måde:
”En part er den eller de andre personer, hvis interesser berøres i forbindelse med opgavens løsning”.
Vi mener fortsat, at I som part i sagen burde være orienteret om de skrivelser, der er sendt til kommunen om skellet til jeres ejendom. Men vi kan selvsagt ikke forhindre Landinspektørnævnet i at have en anden vurdering af sagen.
J.G./E.F.