• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Mor vil have sin kaution annulleret

Min mor kautionerede på et tidspunkt for sin mand, så han kunne få et lån i form af en kassekredit.
Forholdet mellem min mor og hendes mand har senere ændret sig, og de flytter om kort tid fra hinanden. Derfor ønsker min mor ikke længere at være kautionist.
Min mor har henvendt sig til banken for at få sin kaution annulleret. Men det vil banken kun være med til, såfremt hendes eksmand finder en ny kautionist, og det er han tilsyneladende ikke indstillet på.
Kan min mor slippe for kautionen?
Kan hun eventuelt få den begrænset til det beløb, der er trukket på kassekreditten, for det er noget mindre end det aftalte maksimum?
“W. P.”

Svar:
To gange NEJ!
Når man kautionerer som selvskyldner for en anden, skal man være klar over, at man risikerer at skulle betale hele beløbet, hvis den pågældende undlader at betale. Og man kan ikke slippe fri af kautionen, fordi ens private omstændigheder ændrer sig, fx i tilfælde af separation og skilsmisse.
Skulle din mor komme til at betale sin eksmands gæld på baggrund af kautionen, får hun et krav – et såkaldt regreskrav – mod sin eksmand. Men det er kun noget værd, hvis eksmanden er i stand til at betale eller ejer noget af værdi, som der kan foretages udlæg i.
Din mor kan ikke få begrænset sin kaution til det beløb, der måtte være hævet på kassekreditten. Hun hæfter for kredittens maksimum, når hun har skrevet under på, at hun vil gøre det.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt