• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Genboen vil sende min kat til aflivning

Jeg har en kat, som strejfer frit omkring, og det er nu blevet årsag til en strid med en anden katteejer på vejen. Min kat har fundet ud af at komme ind hos den pågældende – en genbo længere nede ad vejen – fordi han har en kattelem. Men den ene af hans to katte er bange for min kat, så den tør ikke komme ind, hvis min kat er i nærheden.
Genboens to katte strejfer også frit omkring, så det er til grin, når han beder mig holde min kat på min egen grund og henviser til loven om mark- og vejfred.
Senest har genboen sendt mig et anbefalet brev, hvor han skriver, at hvis katten igen kommer ind i hans hus via kattelemmen, så vil den blive afhentet af Dyreværnet og aflivet.
Er det lovligt?
”M.K.”

Svar:
NEJ!
Din genbo har ret til at låse katten inde, men han skal fodre den forsvarligt og straks give dig besked om, at han holder din kat tilbage. Det fremgår af § 6 stk. 1 i lov om mark- og vejfred:
”Ved optageren, hvem dyret tilhører, skal han snarest muligt og senest inden 24 timer, efter at optagelsen har fundet sted, tilstille denne – eller en til hans husstand hørende voksen person – underretning herom”.
Ligeledes har genboen ret til at skræmme din kat væk fra hans grund, fx ved at sprøjte vand på den, og du har ret til at gøre det samme med hans to katte, hvis de strejfer omkring på din grund.
At din genbo skulle kunne få Dyreværnet til at hente og aflive din kat, må betegnes som en tom trussel, der sætter Dansk Dyreværn i et helt fejlagtigt lys. Dels vil Dyreværnet slet ikke hente en kat, når ejeren kendes, og dels lader Dyreværnet aldrig en rask kat aflive.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt