• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

Jeg kom med penge til vores fælles huskøb

Min kæreste og jeg købte et hus sammen for cirka seks år siden, hvor jeg kom med alle pengene til udbetalingen, lige som jeg betalte et par pantebreve ud.
Nu flytter vi fra hinanden, og derfor skal huset sælges.
Kan jeg trække udbetalingen og pengene til pantebrevene fra salgsprovenuet, inden min ekskæreste og jeg skal dele beløbet?
Vi står begge på skødet, og vi har to børn sammen.
"S.F."

Svar:
Sandsynligvis JA!
Hvis det kan dokumenteres, at du kom med alle pengene til udbetalingen og til at indfri et par pantebreve, kan du forlange at få disse penge, inden resten af friværdien skal deles. Men du havde stået bedre, hvis det fremgik af en samejeoverenskomst, at du forlods skulle have pengene, og at du i forbindelse med købet havde lånt din samlever penge til hendes andel af udbetalingen og indfrielsen af pantebrevene.
Når vi tager et lille forbehold, hænger det sammen med, at vi ikke kender jeres indbyrdes økonomiske forhold. For har din samlever investeret lige så mange penge i ejendommen, fx til istandsættelse, kan resultatet blive et andet. Men var det kun dig, der havde formue, da I købte huset, vil udgangspunktet være, at du har lånt din kæreste penge, og at du forlods skal have dem tilbage.
Indleder du på et tidspunkt et nyt papirløst forhold, gør du klogt i at oprette forskellige dokumenter, for et sådant forhold burde rettelig hedde et papirfyldt samliv. Du bør som et minimum oprette en generel samlivskontrakt og et testamente, og hvis I ejer fast ejendom sammen, bør ejerskabet reguleres i en særlig aftale, dvs. i en samejeoverenskomst.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt