• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg glemte at opsige lejekontrakten

Da jeg flyttede sammen med min kæreste, valgte jeg at udleje min ejerlejlighed i en toårig periode. Dels var boligmarkedet meget dårligt på det tidspunkt, og dels ville jeg have tid til at finde ud af, hvordan vi ville have det med at bo sammen.
Efter lejeaftalen skulle mine lejere være flyttet for fire måneder siden, men det var jeg ikke opmærksom på. Jeg glemte at opsige lejekontrakten, fordi min kæreste og jeg har haft travlt med at åbne en netbutik.
Nu nægter mine lejere at flytte. De siger, at de har ret til at bo videre, når jeg ikke har bedt dem om at flytte som oprindeligt aftalt.
Kan det være rigtigt?
Jeg ønsker at sælge min ejerlejlighed, for jeg har ikke længere noget at bruge den til.
Kan I oplyse, hvordan jeg slipper af med mine lejere?
”M.O.”

Svar:
JA! og TJA!
Du har desværre dummet dig, da den tidsbegrænsede lejeaftale udløb, for her skulle dine lejere være flyttet uden videre. Når der er tale om en tidsbegrænset lejekontrakt, skal du ikke opsige dine lejere, for det er automatisk gjort i det øjeblik, hvor lejekontrakten blev underskrevet.
Dine lejere har ret i, at de nu kan forblive boende, for her gælder lejelovens § 80 stk. 2:
”Benytter lejeren med udlejerens vidende det lejede i mere end 1 måned efter den aftalte lejetids udløb, uden at udlejeren har opfordret lejeren til at flytte, fortsætter lejeforholdet uden tidsbegrænsning”.
Du har ingen mulighed for at opsige lejemålet, fordi du ønsker at sælge din ejerlejlighed. En sådan begrundelse findes ikke i lejeloven. Derfor kan du kun sælge lejligheden med respekt af lejekontrakten – og dermed til en stærkt reduceret pris.
Juridisk set har du kun én mulighed for at opsige lejemålet, og det skal i givet fald være med følgende begrundelse:
”Når udlejeren ønsker selv at benytte det lejede”.
Du skal efter denne regel opsige lejemålet med et års varsel og give dine lejere mulighed for at gøre indsigelse, og hvis de gør det, tvinges du til at forelægge opsigelsen for boligretten. Men det er langtfra sikkert, at boligretten vil godkende opsigelsen, for den skal træffe sin afgørelse på baggrund af følgende regel:
”Opsigelsen skal være rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold. Ved afgørelsen skal der bl.a. tages hensyn til, hvor længe udlejeren har ejet ejendommen, og – ved opsigelse af en lejer af en beboelseslejlighed – lejerens muligheder for at finde anden passende bolig”.
Men du kan ikke opsige lejemålet med den omtalte begrundelse, medmindre du reelt agter at bebo det igen. Hvis du i stedet sætter ejerlejligheden til salg og forbliver boende et andet sted, kan dine lejere kræve erstatning.
Som du kan læse af vores svar, så er en tidsbegrænset udlejning af en ejerlejlighed en farlig affære. Meget kan gå galt – som i dit tilfælde – og det står ikke til at ændre efterfølgende.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt