• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg flytter fra fælles lejebolig

Min kæreste og jeg flyttede ind i en tre værelses lejlighed for knap fire år siden. Vi har begge vores navne på lejekontrakten, og vi har hver især betalt halvdelen af et depositum, der svarer til tre måneders husleje.
Nu er forholdet gået i stykker, og jeg flytter fra lejligheden.
Kan jeg opsige min del af lejeaftalen med tre måneders varsel?
Skal udlejeren tilbagebetale halvdelen af depositummet, når min ekskæreste ønsker at blive boende alene i lejligheden?
Er det andet, jeg skal være opmærksom på?
Min ekskæreste og jeg har vanskeligt ved at tale fornuftigt om tingene.
“O. F.H.”

Svar:
JA!, NEJ! og MÅSKE!
Hvis I begge ønskede at flytte, skulle I opsige lejemålet med tre måneders varsel til udgangen af en kalendermåned. Men når din kæreste ønsker at fortsætte lejemålet alene, er der intet til hinder for, at du opsiger din andel af lejemålet med det samme tre måneders varsel over for hende.
Udlejeren skal ikke tilbagebetale noget af det indbetalte depositum, fordi den ene af jer flytter. Det bliver i stedet et internt anliggende mellem dig og din ekskæreste. I denne sammenhæng må I vurdere, hvad der ville koste at sætte lejemålet i den aftalte stand, såfremt I begge flyttede, og halvdelen af den udgift skal du betale. Derfor kan din ekskæreste nøjes med at afregne det beløb, der ville være tilbage af din halvdel af det indbetalte depositum, hvis der var tale om en total fraflytning.
Kan I ikke blive enige om at lave et internt og fiktivt flytteopgør, står du med et alvorligt problem. En sådan uenighed kan kun afgøres via en retssag, og det kan blive både dyrt og besværligt.
Når du flytter, skal I meddele udlejeren, at du skal slettes på lejekontrakten, så det kun er din ekskæreste, der fremover står som lejer, og som alene hæfter for alle udgifter i forbindelse med lejemålet.
Du gør klogt i at få en bekræftelse fra udlejeren på, at du bliver slettet på lejekontrakten.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt