• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi venter på svar fra p-selskabet

Da min kone og jeg for godt en måned siden var på indkøb, fik vi en p-bøde på 650 kr., fordi vi havde glemt at lægge p-billetten ved forruden. Ved en fejl puttede min kone p-billetten i lommen, men vi kan bevise, at vi købte den, og at vi derfor har betalt, hvad vi skulle.
Vi har sendt kopi af p-billetten og klaget til parkeringsselskabet, men uden at få svar.
Er der regler for, hvor længe et parkeringsselskab må være om at svare på vores klage?
Kan det være rigtigt, at vi skal betale en p-bøde, når vi kan bevise, at vi har betalt for at parkere?
Kan vi klage over p-selskabet?
”T.V.”

Svar:
NEJ!, JA! og NEJ!
Lad os begynde med en udbredt misforståelse, for efter det oplyste har I ikke fået ”en p-bøde”. I stedet er I blevet pålagt at betale et privatretligt kontrolgebyr for at have overtrådt nogle private parkeringsregler.
Når I parkerer på et privatejet areal, er det ejeren, der bestemmer, hvad der gælder, og det skal fremgå af en tydelig skiltning på stedet. Står der på disse skilte, at der skal placeres en gyldig p-billet i bilens forrude, så kan der pålægges et privat kontrolgebyr, hvis I ikke har gjort det. Og her hjælper det jer ikke, at I efterfølgende kan fremvise en gyldig p-billet.
Dansk lovgivning indeholder ingen regler for de private p-selskaber, fx regler der pålægger dem at svare på indsigelser inden for en bestemt frist.
Der er intet klageorgan, når det gælder de private p-selskaber. Derfor kan en uenighed kun afgøres via en retssag ved de almindelige domstole. Men efter det oplyste står I med en dårlig sag, og I gør sandsynligvis klogest i straks at betale kontrolgebyret på 650 kr.

J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt