• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Ekskæreste gør livet surt for mig

Jeg flyttede fra min samlever for cirka et halvt år siden, fordi vore forhold havde været dårligt igennem lang tid. Knap fem uger senere traf jeg pigen i mit liv.
Min ekskæreste påstår helt fejlagtigt, at jeg har haft en affære med min nye kæreste, mens vi stadig boede sammen, og hun spreder en masse løgne om mig. Flere af mine bekendte har refereret ret så slibrige og intime detaljer fra et sexliv, jeg aldrig har haft, samt andre forhold, der heller ikke passer, og som har gjort livet temmelig surt for mig.
Kan jeg få politiet til at tage sig af sagen?
Er der andet, jeg kan gøre for at få stoppet de usande historier?
"N.T."

Svar:
NEJ! og JA!
Du kan ikke få politiet til at efterforske en sag som den omtalte, hvor der er tale om injurier og ærekrænkende løgnehistorier om dig. En sådan sag skal du selv anlægge efter straffelovens regler om freds- og ærekrænkelse, dvs. som en såkaldt privat straffesag.
I denne sammenhæng kan du henvise til straffelovens § 267, som fastslår følgende:
"Den, som krænke en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder".
Men i stedet for at alliere dig med en advokat og betale for en privat retssag, hvor du måske ikke får dækning for dine sagsomkostninger hos din ekskæreste, kan du med fordel gøre følgende:
1) Send din ekskæreste et anbefalet brev, hvor du citerer straffelovens § 267, og hvor du forlanger, at hun straks stopper med at sprede usande og ærekrænkende påstande om dig.
2) Tilføj at du vil have en skriftlig bekræftelse fra hende inden en frist på to uger, da du i modsat fald kan se dig nødsaget til at få udtaget stævning og køre en privat straffesag mod hende.
3) Kryds fingre for, at brevet virker, da det er langt den letteste og billigste løsning.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt