Jeg har haft en længere snak med min voksne søn fra første ægteskab for at få ham til at skrive under på, at min kone må sidde i uskiftet bo, hvis jeg dør før hende. Men det vil min søn ikke, selv om jeg har tilbudt at sikre ham, at han kommer til at arve det samme efter mig som det voksne barn, min kone og jeg har sammen.
Nu ønsker jeg i stedet at begrænse den pågældende søns arv til det mindst mulige.
Kan I oplyse, hvor langt jeg kan komme ned efter den nye arvelov?
Er der andet, jeg kan gøre, for at sikre min kone mest muligt?
Der er fælleseje i vort ægteskab.
Jeg har i øvrigt aldrig forstået, hvorfor børn skal have krav på arv.
Kan I forklare det?
“T.H.T.”
Svar:
To gange JA! og TJA!
Hvis du opretter et testamente, hvor du begunstiger din kone mest muligt, står din søn til at arve 1/16 af dine værdier. Men da dine værdier udgør halvdelen af jeres samlede værdier, står han til at arve 1/32 af alle jeres værdier, fx 50.000 kr. ud af et fællesbo på 1,6 mio. kr.
Ønsker du at begrænse arven til din søn endnu mere, fx til nul kroner, kan du lade din kone eje alt, hvad I p.t. ejer til sammen. Du kan ved en gaveægtepagt forære hende dine værdier, og lade hende eje det hele som sit kombinationssæreje, dvs. skilsmissesæreje, der bliver fuldstændigt særeje, hvis min kone blive længstlevende. Dermed bliver der intet til din søn, hvis du dør før din kone.
Problemet med den sidstnævnte løsning vil imidlertid være, at du ikke ejer noget som helst, hvis din kone bliver træt af dig og vil separeres eller skilles. Men er du et hundrede procent sikker på, at ægteskabet holder, indtil døden jer skiller, kan du gøre din ene søn arveløs på denne måde. Vi vil imidlertid ikke tilråde dig at løbe risikoen for at stå uden midler i tilfælde af separation eller skilsmisse, blot for at undgå at dit særbarn arver 1/32 af jeres fællesbo.
Det er et politisk valg, at børn skal være såkaldte tvangsarvinger. Men om det er rimeligt kan naturligvis diskuteres.
Det udvalg, der udformede den nye arvelov, som trådte i kraft 1. januar 2008, drøftede indgående, om børns tvangsarveret skulle ophæves. Udvalgets overvejelser sluttede med en slags mellemløsning, hvor tvangsarven blev opretholdt, men nedsat til det halve af, hvad der hidtil havde været gældende dansk arveret.
J.G./E.F.