• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Det ene barn vil ikke give samtykke til uskiftet bo

Min mand og jeg har hver især to børn, men vi har ingen sammen. Derfor har vi bedt vore børn underskrive et samtykke til, at den længstlevende af os må sidde i uskiftet bo.
Tre af børnene har underskrevet erklæringen, som vi har printet ud fra Internet, men min mands ene barn vil ikke. Derfor skal dette barn arve mindst muligt.
Kan I oplyse, hvor stor en andel barnet skal have, hvis min mand dør før mig?
Kan vi selv skrive et testamente, hvor vi bestemmer, hvilken andel barnet skal have, og at de tre andre børn skal dele resten, når vi begge er væk?
"V.A."

Svar:
JA! og PAS PÅ!
Hvis I har fælleseje, og hvis din mand begrænser sit ene barns arv til tvangsarven, så står barnet til at arve 1/16 af din mands værdier, såfremt han afgår ved døden får dig. Men da din mands værdier er halvdelen af jeres samlede værdier, så udgør tvangsarven 1/32 af værdierne i jeres fælleseje.
Juridisk set er der ingen regler om, at advokater eller jurister skal medvirke til at udforme jeres testamente. Men I kan næppe selv skrive et testamente i en situation, hvor I hver især har to børn, og hvor I får samtykke til uskiftet bo fra tre af børnene. Eller lad os illustrere det med nogle enkle spørgsmål, som I skal besvare i jeres testamente:
1) Hvordan skal arvefordelingen være, hvis den længstlevende af jer pludselig ønsker at skifte boet?
2) Skal den længstlevende af jer kunne ændre bestemmelserne i jeres gensidige testamente?
3) Hvordan skal arven fordeles ved samtidig død?
4) Hvem skal arve, hvis et eller flere af jeres børn afgår ved døden før jer?
Efter vores opfattelse gør I klogt i at købe juridisk bistand til at få udformet jeres testamente.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt