• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi hører intet fra udlejeren

Vi er flyttet fra et lejemål for to måneder siden, og vi har endnu ikke fået det indbetalte depositum overført til vores konto. Ja, vi har faktisk ikke hørt noget som helst fra udlejer, siden vi flyttede, og der blev lavet en fraflytningsrapport.
I vores lejekontrakt står der ikke noget om, hvor lang frist udlejer har til at refundere vores depositum.
Kan I oplyse, hvad fristen er ifølge lejeloven?
Kan vi forlange, at udlejer skal betale renter, hvis han ikke overholder fristen i lejeloven?
Er der noget, vi kan gøre, hvis det fortsat trækker ud med tilbagebetalingen?
“K.G.”

Svar:
JA!, TJA! og JA!
Lejeloven indeholder ingen fast tidsfrist for tilbagebetaling af et depositum. Til gengæld er det sådan, at et depositum – eller resten af det – skal tilbagebetales, når udlejeren er i stand til at gøre op, om lejeren skylder noget i forbindelse med sin fraflytning.
Hvis I skal betale for istandsættelse i lejemålet, kan der udmærket gå et par måneder, inden jeres udlejer kan gøre depositummet op og udbetale restbeløbet til jer. Dels skal håndværkerne udføre arbejdet i jeres tidligere lejemål, og dels skal udlejeren have regningerne fra dem, før udlejeren kan fratrække udgifterne i det indbetalte depositum.
I kan eventuelt rykke udlejeren for en opgørelse af jeres depositum, og hvis det trækker urimeligt længe ud, kan I indbringe sagen for huslejenævnet.
Hvis det trækker meget længe ud med tilbagebetalingen, og hvis I fremsætter krav om tilbagebetaling samt renter, kan I under visse omstændigheder få renter.
J.G./E.F.

 

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt