• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg har ingen kontakt med den ene arving

Min mand døde for otte år siden, efter vi havde været gift 36 år, og siden har jeg siddet i uskiftet bo.
Da min mand og jeg aldrig har fået børn, talte vi en del om, hvem der skulle arve vores værdier, når vi var væk. Vi var enige om, at det skulle mine to søskende samt min mands bror, og kloge venner fortalte, at sådan ville det helt automatisk komme til at gå, dvs. uden at vi behøvede at oprette et testamente.
Er det korrekt?
Efter min mands død har jeg mistet kontakten med hans bror. Derfor synes jeg ikke, at han skal have arv, når jeg dør.
Kan jeg lave om på fordelingen af arven, så det bliver min familie, der får det hele?
Det skal tilføjes, at min mand ved flere lejligheder fortalte sin bror, at han skulle arve hans værdier. Desuden skrev min mand det på et tidspunkt i et brev til sin bror, men jeg ved ikke, om broderen stadig har dette brev.
"V.F.N."

Svar:
To gange JA!
Du sidder ikke i uskiftet bo – som du skriver – for når din mand ikke har efterladt sig børn, børnebørn m.v., er der ingen, du kan sidde i uskiftet bo med. I stedet har du arvet det hele, da din mand døde for otte år siden.
Hvis du ikke foretager dig noget som helst, vil de værdier, som du engang efterlader dig, blive fordelt, som I fik oplyst af de "kloge venner". Nemlig med halvdelen til din familie og halvdelen til din mands familie. Denne fordeling fremgår af den nye arvelovs § 15 stk. 1:
"Dør den længstlevende ægtefælle efter at have arvet den førstafdøde ægtefælle i henhold til § 9, stk. 2, herunder i henhold til et testamente, deles boet med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger…".
Selv om din mand har sagt og skrevet til sin bror, at han skal arve, er du ikke forpligtet af det. Et sådant løfte bliver kun gyldigt, hvis den pågældende – i dette tilfælde din mand – indsætter det som et vilkår i et gyldigt testamente.
Som den længstlevende af to barnløse ægtefæller kan du frit bestemme, hvem der skal arve alle værdierne i boet, når du engang dør, fx lade det hele gå til en eller flere af dine slægtninge. Du skal blot bestemme det i et gyldigt testamente, og det fremgår af arvelovens § 15 stk. 4, der fastslår følgende:
"Stk. 4. Stk. 1-3 er ikke til hinder for, at den længstlevende ægtefælle ved testamente kan råde over hele boet".
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt