• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Kun værgen får besked fra plejehjemmet

Min gamle mor er hårdt ramt af Alzheimers sygdom og bor på et plejehjem. Derfor har en bror fået værgemål mod min vilje.
Jeg har fået oplyst, at plejehjemmet kun giver værgen besked, når min mor dør.
Kan det være rigtigt?
Min søskende har tømt min mors lejlighed, da hun flyttede på plejehjem. Men jeg var ikke med, da jeg ikke har kontakt med dem.
Må de det?
I skifteretten har jeg fået oplyst, at det kun er værgen, der indkaldes, når min mor dør.
Er det rigtigt?
Min mor sidder i uskiftet bo, og der er ikke skrevet noget testamente.
Kan jeg være sikker på at få arv efter hende?
”N.H.”

Svar:
NEJ!, TJA!, BÅDE-OG! samt TJA!
Formelt set skal plejehjemmet give besked om dødsfaldet til værgen, men der er intet til hinder for, at andre familiemedlemmer også får det. Derfor kan du bede plejehjemmet om også give dig besked, når din mor dør.
Dine søskende må godt tømme din mors lejlighed, men de må ikke dele indboet imellem sig, medmindre der er tale om værdiløst indbo uden affektionsværdi.
Skifteretten indkalder ganske rigtigt værgen til den afdøde, men værgen skal oplyse retten om de arvinger, der måtte være i boet og dermed om din eksistens. Derefter bliver alle arvinger involveret i boets videre behandling.
Du kan kun være sikker på at få arv, hvis der er noget tilbage at arve. Til gengæld kan du efter det oplyste være sikker på, at du er arving i det uskiftede bo, og at du har krav på at kende de økonomiske forhold i boet.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt