Jeg blev gift for knap to år siden med en kvinde, der havde en større gæld og ikke ejede noget af værdi. Derfor indgik min kone og jeg inden vielsen en klar aftale om, at der skulle være særeje i vores ægteskab.
Selv om vi i den efterfølgende tid flere gange talte om særejet, fik vi os ikke taget sammen til at opsøge en advokat for at få ordnet de nødvendige papirer.
Nu er vores forhold gået i stykker, og vi skal separeres. Min kone mener, at vores gamle aftale ikke gælder, og hun gør krav på halvdelen af mine værdier.
Kan jeg få hende dømt til at opfylde den mundtlige aftale om særeje?
Jeg finder det helt urimeligt, hvis jeg skal af med halvdelen af min formue og halvdelen af min ratepension, når vi havde en anden aftale, og når det er min kone, der vil skilles.
“H.J.M.”
Svar:
NEJ!
Når du har været så letsindig at gifte dig, før der var tinglyst en ægtepagt om særeje, så har I fået fælleseje i jeres ægteskab, og det kan kun ændres på én måde. Nemlig ved at du og din kone aftaler noget andet i et dokument, dvs. en ægtepagt, som I begge underskriver personligt, og som bliver tinglyst i Personbogen ved retten i Århus (gælder ægtepagter fra alle dele af landet).
I et tilfælde som det omtalte kommer du ingen vegne med et såkaldt anerkendelsessøgsmål, da din kone næppe vil bekræfte sit gamle tilsagn om særeje i retten. Derfor bliver det påstand mod påstand, og i øvrigt ville du ikke kunne støtte ret på selv en skriftlig aftale om at I skulle have særeje, når der ikke er oprettet og tinglyst en ægtepagt.
Din eneste mulighed er, at du kan påberåbe dig skiftelovens mulighed for skævdeling i kortvarige ægteskaber “uden økonomisk fællesskab af betydning”, hvor den ene part har indbragt den væsentligste del af fællesboet. Et ægteskab er i denne sammenhæng kortvarigt, hvis det inklusiv forudgående samliv har varet mindre end 5 år.
Men du skal med stor sandsynlighed indstille dig på, at din ekskone går ud af jeres ægteskab med en stor del af dine værdier.
J.G./E.F.